• Tilmeld nyhedsbrev:

FRI FRAGT v/køb over kr. 600,00 - Betal med Dankort eller Mobilepay til "66621"

Kom i dit livs form i 2019 med Svedkonceptet og Lejre Bootcamp

Pinjelunden Yoga og Svedkonceptet fortsætter samarbejdet. Du kan formentlig ikke finde en mere optimal kombination end Yoga hos Pinjelunden Yoga studie og udendørstræning året rundt med Therese fra Svedkonceptet. Hele din krop trænes igennem - pulsen kommer op, sveden springer frem og glædeshormoner pisker rundt i kroppen. Yoga giver dig langsom træning af hele kroppen med fokus på Core, balance, ro og energi. Vekselvirkningen mellem de 2 har en fantastisk effekt på din form, din kondition og dit mentale overskud.

Therese Vilrik Bruun fra Svedkonceptet, inviterer dig til at komme i dit livs bedste form, med Lejre Bootcamp. Læs mere på Facebook/svedkonceptet. Få masser af overskud, en stærkere og sundere krop, og måske en krop der er et par kilo lettere.

Træningen er for alle, uanset styrke- og konditionsniveau. Du træner ud fra dit eget udgangspunkt, og ja du bliver motiveret, både af Therese og af de andre på dit hold.

Vi er pt. 36 friske mennesker fra Lejre i alderen 13 år til 68 år - der træner, leger, løber og griner sammen hver torsdag og søndag, udendørs i al slags vejr.

Torsdag kl. 18.00-19.00 + søndag kl. 09.00-10.00. Det er hårdt, det er effektivt og det er sjovt. Vi træner udendørs i Frugtlunden i Lejre (overfor Pinjelunden Yoga) 

Træn i dit lokalområde, Yoga hos Pinjelunden Yoga og konditions - og styrketræning med Svedkonceptet. Læs mere og tilmeld dig til Therese via Facebook: Svedkonceptet eller til info@svedkonceptet.dk

Vi glæder os til at træne sammen med dig :-)

 

 

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyheder og tilbud

SØG I SHOPPEN