• Tilmeld nyhedsbrev:

FRI FRAGT v/køb over kr. 600,00 - Betal med Dankort eller Mobilepay til "66621"

Hvad kan yoga gøre for dig?

 

Ned i tempo og ro på nervesystemet:

Det er et velkendt "hjælpemiddel" at bruge yoga og afspænding hvis du er stresset, har et højt spændings niveau i kroppen og har svært ved at "falde ned". Med fokus på, og træning i, korrekt vejrtrækning og bestemte øvelser kan du bringe ro på dit nervesystem og øve kroppen i langsomt at falde til ro. Det kendte "flygt, kæmp, frys" fænomen vi alle møder i forskellige situationer i vores liv, kan du lære at påvirke via åndedræt og bevægelse. Jeg tilbyder workshops for private og i firma regi - hvor jeg vil give en masse gode råd og konkrete øvelser du kan bruge i hverdagen. (klik her og gå til tilmelding på hold)

Hvorfor dyrke Yoga?

Formålet med Hatha Yoga er at øge din kropsbevidsthed, koncentration, energiniveau – og dit generelle velvære. Alle kan deltage i Hatha Yoga da det handler om, at udføre stillinger så godt som kroppen formår - under hensynstagen til skader samt stive og usmidige led og muskler. Jeg har meget fokus på det autonome nervesystem, det at bringe ro og balance i kroppen og derved gøre det muligt at reducere stressniveauet i kroppen. Lange stræk af flere minutters varighed hjælper muskler og bindevæv til at blive smidiggjort og giver plads inden i kroppen. Vi har formentlig alle et ønske om hele livet, at være så selvhjulpen som muligt. Det at binde sine egne sko når man bliver ældre kan pludselig blive en stor udfordring hvis man ikke kan nå ned til fødderne! Mest af alt er yoga en ting du skal gøre for dig selv, tage tiden til dig og vende dit fokus indad.

Desuden arbejder vi rigtig meget med at opbygge styrke i muskler, led og sener. Vi laver i alle lektioner styrkende øvelser som alle kan deltage i. De varierer fra gang til gang. Du vil langsomt, men sikkert, mærke hvordan dine indre muskler bliver stærkere, dine led styrkes og din smidighed forbedres. Rom blev ikke bygget på én dag. Styrke og smidighed kommer heller ikke natten over, med Hatha yoga hos pinjelunden yoga er du med til at forebygge og opbygge din krop samt forbedre din kropsholdning. Øvelserne vi laver er forskellige fra gang til gang. Nogle gange har vi meget fokus på balancen, andre gange på smidighed og lange stræk, styrke af læn, ryg, nakke og mave. Men vi søger at komme kroppen rundt hver eneste gang på flere forskellige måder med både nye og velkendte øvelser, og det bliver aldrig kedeligt, det vil jeg love dig.

Hatha repræsenterer dualiteterne i livet – yin og yang.

Jeg har selv dyrket mange forskellige sportsgrene i løbet af de sidste 25 år, spinning, løb, svømning, roning og styrketræning. Alle sammen skønne sportsgrene der hver i sær har givet, og fortsat giver, mig meget mening – MEN de bliver endnu bedre når de kombineres med at dyrke yoga.

Ikke alene forbedres smidigheden i kroppen med yoga, den giver også en ro og et nærvær jeg ikke har kunnet finde i nogen anden sportsgren. Efter en yoga time er der  bedre plads indeni kroppen, blod og energi løber mere frit og sindet er let og afslappet. Bindevævet, som ofte er stramt og usmidigt, strækkes og den stramme og stive fornemmelse man kan have i kroppen forsvinder. Korrekt vejrtrækning og rolige bevægelser er guld for vores autonome nervesystem og vores krop, da det sænker produktionen af stress hormon i kroppen og det føles fantastisk. Vores parasympatiske nervesystem elsker glæde, langsomme bevægelser og rolig vejrtrækning.

Min tilgang til yoga er ikke spirituel og på mine hold beder vi ikke eller hylder nogen form for religion. Men jeg nyder den energi der uvilkårligt opstår når mennesker laver noget dejlig yoga sammen, nervesystemet slapper af og hoved og krop finder ro. Her er der plads til alle - uanset udgangspunkt. Og husk - nogle gange er yoga faktisk allerbedst hvis du er stiv og usmidig, så kan du mærke efter ganske kort tid hvordan din krop flytter sig, og hvordan du får mere plads indeni kroppen, bedre mobilitet samt et rigtig godt humør. 

www.pinjelunden.com - pinjelunden Yoga, Lejres hyggelige yogastudie med plads til alle.

 

 

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyheder og tilbud

SØG I SHOPPEN