• Tilmeld nyhedsbrev:

FRI FRAGT ved køb over kr. 600,00. Betal med Mobilepay eller dankort.

Om Pinjelunden Yoga

 

Pinjelunden Yoga Studie i Lejre - Højbyvej 19 1 sal 4320 Lejre

Jeg er certificeret og eksamineret Yoga Instruktør fra Kreativ Yoga på Frederiksberg. Jeg har erfaring med at undervise veteraner med PTSD, undervisning af kontoransatte, og en masse forskellige mennesker derimellem. Mange af mine elever døjer med skavanker i knæ, ryg og skuldre. Andre jonglerer med alt for mange opgaver og er stressede i hverdagen. Alle mennesker har et individuelt udgangspunkt. Vi er ikke lige smidige, stærke eller unge. Alt for ofte tager vi udgangspunkt i, at alle har det samme udgangspunkt både kropsligt og psykisk. Det har vi ikke. MEN det er min klare overbevisning at ALLE uanset udgangspunkt og funktionsniveau kan få glæde af at dyrke yoga hos Pinjelunden Yoga. Her skal det ikke se ud på en bestemt måde, her skal det mærkes. 

Jeg håber at se dig på mine hold og glæder mig til at undervise dig i yoga.

Jeg tilbyder privat Yogaundervisning:

Jeg underviser primært i Hatha Yoga på ugentlige hold hos Pinjelunden Yoga. Jeg giver desuden enetimer og skræddersyer komplette Yoga programmer, hvor vi sammen fokuserer på din krop og dine behov med øvelser du kan udføre når du har tid til det og behov for det. Undervisningen kan foregå hjemme hos dig selv eller hos pinjelunden yoga i Lejre.

Undervisning for klubber og foreninger:

Jeg laver gerne workshops for foreninger, sportsklubber, cykelhold og lign. Her er det muligt at samle flere mennesker ad gangen og lave Yoga sammen, lære at bruge stræk og øvelser på en måde der fremmer smidigheden og bevægeligheden i led og muskler. Fantastisk godt for din krop og velvære og et vigtigt supplement til de sportsgrene der typisk gør musklerne korte og stramme. Undervisningen kan foregå i klubber eller vi kan samles hos pinjelunden yoga i Lejre.

Leje af yogasalen:

Er du selv instruktør og mangler et sted at være ? laver du yoga, workshops, mindfulness, pilates eller andet ? Så er du velkommen til at leje yogasalen, enten på faste tider / ugedage eller efter behov. kontakt mig så vi kan aftale nærmere.

Yoga i samspil med andre sportsgrene!

Man behøver hverken være smidig eller spirituel for at dyrke yoga. Yogaen kan give dig ro i hovedet og balance i kroppen og ikke mindst kan den være en modpol til at optimerer dine præstationer i samspillet med andre sportsgrene som f.eks. løb, cykling og styrketræning.

Sidst men ikke mindst - HUSK at Yogaen både er for mænd og kvinder, unge og ældre. Yoga har ingen alder!

Kontakt mig, hvis du er interesseret i at holde en workshop og høre mere om hvad jeg kan tilbyde dig, på info@pinjelunden.com

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyheder og tilbud

SØG I SHOPPEN